Som sponsor for Tønder Esport får du ikke blot eksponering, men også mulighed for at skabe værdi for din virksomhed og medarbejdere gennem unikke oplevelser og fællesskab. Vi tilbyder en række fordele som tak for din støtte:

Din synlighed som sponsor

• Dit logo vises på en skærm udenfor vores Esport-lokale.
• Dit logo fremhæves på vores hjemmeside, sociale medier og bannere til arrangementer.
• En stor tak og anerkendelse for din støtte i vores kommunikation.

Eksklusive arrangementer for din virksomhed

Som sponsor får du mulighed for at afholde et privat arrangement i 2025 i samarbejde med Tønder Esport. Til dette arrangement stiller vi følgende til rådighed:

• Lokale og udstyr: Adgang til vores topmoderne faciliteter med 20 gaming-maskiner.
• Instruktør og support: Professionel instruktion og praktisk hjælp til at sikre en fantastisk oplevelse.
• Fleksibilitet: Arrangementerne planlægges i samarbejde og finder sted udenfor vores egne faste tider.

Dette er en unik chance for at styrke teamånden blandt dine medarbejdere eller imponere kunder og samarbejdspartnere med en anderledes og sjov oplevelse.

Hvorfor støtte Tønder Esport?

Det koster 5.000 kr. at være sponsor i Tønder Esport. Din støtte gør en forskel for unge og gaming-interesserede i vores lokalsamfund. Vi skaber et trygt og udviklende miljø, hvor passion og fællesskab går hånd i hånd. Sammen kan vi fortsætte med at give børn og unge muligheden for at dyrke deres interesser og vokse personligt og socialt.

Med din støtte, håber vi konkret, at vi i 2025 får mulighed for at realisere en vigtig opdatering af vores udstyr. Vores gaming-PC’er, der blev købt i 2019, trænger til en opgradering for at sikre, at vi fortsat kan tilbyde de bedste rammer for vores medlemmer og arrangementer. Derudover drømmer vi om at investere i to SIM-racers, så vi kan udvide vores tilbud og give medlemmerne en endnu bredere esport-oplevelse.

Kontakt os i dag ved at sende en e-mail til info@toenderesport.dk for at høre mere om mulighederne og blive en del af Tønder Esports stærke netværk af sponsorer!